Slægt og familie

Ja! Slægts- og familieforskning er elementært spændende, fordi man fra starten har nogle brikker til en fortælling som man hele tiden udbygger. Jagten på nye brikker kan være spændende som et detektivarbejde, og glæden ved at finde en yderligere brik kan suppleres med overraskelsen over at finde noget nyt og uventet. Og på et tidspunkt er man forhåbentlig ved et punkt hvor man har en form for overblik over sin baggrund, sine rødder.

Selve slægtssammenhængene er ikke det vigtigste, og man må hele tiden gøre sig klart at der ikke er nogen garanti for at der er en biologisk forbindelse mellem de forskellige dele af træet. Der kan være fejl i kilderne, og der er de kendte usikkerheder med hvem der er barnets biologiske far, forbyttede børn, adopterede børn osv. Men det bør man se bort fra: Med en stamtavle har man mulighed for at opleve folkets historie på en helt anden måde end i historiebøgerne. Stamtavlen bygger basalt på det som har størst betydning for ’almindelige’ mennesker, og det er det som afspejler sig i kirkebøgerne: Hvornår blev man født, gift og begravet? Eller i folketællingerne: Hvor boede man, sammen med hvem og hvilket erhverv havde man? Men hertil kommer alt det som er sket i personernes og nationens liv, og som kan uddrages direkte og indirekte af andre kilder.

Hvis vi bare ser på vores families historie, fremgår det af kilderne hvordan familien har været involveret i et utal af Danmarkshistoriske, egnshistoriske og kulturhistoriske sammenhænge, lige fra krige, over mord, plyndring, udvandring, indvandring osv. Men herudover kan man få et indtryk af nogle underliggende tendenser som har forandret vores samfund: Bevægelsen fra land til by, ændringer i familiestruktur, folkesundhed, navnebrug dvs. forhold som virker over længere tid end en normal levetid, og som først bliver tydelige når man betragter hele familiens historie.

Min bedstefar, August Jochimsen, beskrev sin familie og dens historie i form af en Chronik eller på dansk kronik/krønike. Udgangspunktet er ham selv, og han fortæller i en rent skriftlig form om sine aner, deres søskende – så vidt han kender dem – og om sine egne søskende og børn. Denne måde at betragte sine familieforhold kaldes undertiden ’timeglasmodellen’ med forfatteren som indsnævringen i timeglasset. Min bedstefar skrev på sin Chronik over en længere årrække, så den har også elementer af en nutidshistorie hvor man bl.a. kan følge første verdenskrigs set fra en iagttager i et krigsførende land. Desuden benytter han også sin Chronik til at fortælle om sit syn på politik, religion og kultur.

Min måde at fortælle familiens historie er også at tage udgangspunkt i ’timeglasmodellen’, men anvende den på en anden måde. Målgruppen for min fortælling er mine fire børn, og da de kommer fra to kuld, har børnene 4+2 bedsteforældre (de fire er Ingers og mine, og de to er Anne Mettes Mormor og Morfar). Betragter vi én af bedsteforældrene, fx Esther, kommer hendes to forældre til at udgøre indsnævringen i hendes timeglas, så hendes timeglas består af hendes aner, dvs. hendes forældre og deres forfædre i den øvre halvdel, og Esthers forældres efterslægt, dvs. Esther selv, hendes søskende, deres børn, børnebørn etc. i den nedre halvdel.

Når vi så tænker os alle seks timeglas ved siden af hinanden, vil der blive tale om overlap både i den øvre del af timeglassene og i den nedre del. I den øvre del vil anerne på et tidspunkt begynde at overlappe ved de såkaldte anetab. Det sker når fætter og kusine får børn, og det samme sker hvis mere fjernt beslægtede får børn. Ellers ville antallet af forfædre også hurtigt gå imod enorme tal, for teoretisk har vi hver en million forfædre i den 20. generation, altså for ca. 700 år siden, og så mange var der ikke i live dengang.

Tilsvarende overlapper de nedre dele af Esthers og Bernhards to timeglas, fordi Inger og hendes børn og børnebørn optræder i efterslægten til forældrene for både Esther og Bernhard.

Da jeg ikke som udgangspunkt har data til de to timeglas for Anne Maries forældre, vil jeg i første omgang reducere dem til ét timeglas for Anne Marie.

På oversigterne (tavlerne) over aner og efterslægt er kun de helt basale data med; men ud for hver persons fødselsdato er vist et nummer med en havelåge (#) foran. Dette nummer er en entydig identifikation af personen i mit slægtsprogram Brother’s Keepers, og nummeret kan bruges når man skal søge og finde yderligere materiale i familiearkivet.

Når jeg beskriver familierne i de forskellige timeglas, vil jeg afholde mig fra vurderinger og bedømmelser af personernes egenart og adfærd, men holde mig til beskrivende fakta. Hvis der i forvejen findes noget på tryk, vil jeg blot henvise til det med en litteraturhenvisning i kursiv eller et link. Hvis en litteraturhenvisning også udgør et link, er det markeret med fed skrift og understregning.

Ved at trykke på nedenstående fem links kan man komme videre til undersider med en beskrivelse af de forskellige dele af vores store familie. Undersiderne er opkaldt efter de fem lokaliteter hvor stammødre og -fædre kommer fra. På hver af de fem undersider vil jeg først fortælle om den førstnævnte bedsteforælders aner, både på fars og på mors side. Derefter følger en omtale af den første persons forældre og deres liv, og til slut vil jeg gennemgå disse forældres efterslægt, og her bliver også den første person, bedsteforælderen, omtalt.