Bernhardt – Larsen & Sørensen
Linjen under overskriften står for den ene af mine tre yngste børns fire bedsteforældre, Bernhardt Larsen (1918 – 1999), og hans to forældre, Jens Christian Larsen (1867 – 1941) og Kristine Marie Sørensen (1881 – 1957). Nygaard i overskriften er den gård i Skærum sogn hvor Bernhardt blev født i 1918.
På Anetavle for Bernhardt Larsen kan man se de første fem generationer af hans aner. Bernhardts fars aner er foroven, og hans mors aner er forneden.
1. Jens Christian Larsens aner
Som noget ret usædvanligt i vores slægtshistorie har vi her med indvandring at gøre, for Jens Christian Larsens far, Lars Persson, var en af de mange landarbejdere som indvandrede til Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Lars blev født i Norra Börringe i Börringe sogn i Malmö län i Skåne, og sognet ligger på vejen mellem Malmö og Ystad. Börringe sogn blev i en årrække kaldt Gustafs/Gustavs sogn. Den nuværende kommune er Svedala.
Med hjælp fra Landsarkivet i Lund og ved besøg i Malmö Stadsarkiv var det muligt at finde nye oplysninger om Lars’ baggrund. Han blev født i 1828, og jeg kender nu også hans forældre og bedsteforældre. Via dataudveksling i den svenske slægtsforskerforening har vi også fået oplysning om nogle af Lars’ forfædre helt tilbage til 1600-tallet hvor Skåne var en del af det danske kongerige.
I Sverige i 1800-tallet havde man ikke folketællinger som i Danmark, men man havde husforhør hvor præsten kom rundt i de enkelte hjem og sikrede sig at alle voksne beboere var inde i Luthers lille katekismus og forklaringerne hertil. Det blev krydset af i et skema for hver enkelt, men samtidig noterede præsten også om der var nogle til- eller fraflyttere, og han skrev også data om børnene i skemaet. Dette giver slægtsforskeren mange oplysninger, og efterhånden ligger skemaerne også på Internet, ligesom mange svenske kirkebøger er digitaliseret og kan findes på Internet.
Lars havde en storesøster Karna og de mindre brødre Pehr og Truls. Husforhørsskemaerne giver indtryk af at Lars oplevede mange flytninger. Med familien flyttede han til Davidstorp (måske ved Hässleholm i Skåne), og herfra flyttede Lars i 1849 til Grönby, videre til Sörby og Eskilstorp og endte i 1858 i Glostorp få km syd for Malmö. I husforhør nr. 7 i Glostorp i 1859 svarer Dr. Lars Persson åbenbart korrekt på præstens spørgsmål, for der sættes hak i alle rubrikker. (Dr. betyder ikke Doktor, men Dräng eller Karl på dansk). Desuden har præsten det følgende år 30. oktober1860 noteret at Lars er fraflyttet til ’Jutland’.
Lars har nok ikke haft mulighed for i en alder af 31 år at få sit eget landbrug, og derfor valgte han som så mange tusinde unge svenske mænd at udvandre. Mange valgte at udvandre til USA, men nogle valgte at udvandre til Danmark. Dette blev understøttet af hverveagenter som på vegne af danske storlandbrug hentede svenske karle til landet.
Lars kom til Skærum sogn, og præsten noterede i tilgangslisten den 28. juni 1859: ”Jens Persson, 31 år, tjen. på Sludstrup, fra Malmø i Sverrig 27. okt. 1859”. Den sidste dato er nok skiftedagen. Der var flere nye tjenestefolk på Sludstrup på samme indskrivningsdato, så derfor kom præsten eller degnen måske til at skrive Jens i stedet for Lars.
Ved folketællingen 1. februar 1860 optræder Lars ikke på Sludstrup men på Eget som er en mindre herregård i Skærum lidt vest for Sludstrup. Han kaldes her Lars Pedersen, og omtales som ugift tjenestefolk født i Sverige i 1830. Fødeår passer ikke helt, men Lars’ skånske sprog har efter kun få måneder i Vendsyssel sikkert ikke været helt nemt at forstå for folketælleren. Senere blev Lars kaldt Pedersen afvekslende med Persson.
Globalisering forekom også i 1860, for af de 19 personer på Eget i folketællingen var de 10 fra Danmark, de 5 fra Sverige og de sidste fire fra Slesvig-Holsten. En af de danske tjenestefolk var Carl Christian Nygaard som blev født i 1834 i Skærum. Der er givetvis tale om Carl Christian Christensen som blev født på Nygaard i Trøderup i 1833 som bror til Kirsten Marie Christensdatter.
Carl Christian er anført som fadder i kirkebogen da denne søster 29. september 1860 får døbt datteren Karen Marie Pedersen. Moderen anføres som ugift, og som far anføres ungkarl Lars Pedersen på Eget. Datteren får altså efternavn efter faderen, måske for at fastholde tilknytningen til den udlagte barnefader.
Få måneder efter – den 26. marts 1861 – blev Lars og Kirsten Marie gift i Skærum kirke. Lars anføres i kirkebogen som ’ungkarl og indsidder Lars Persson af Nygaard i Trøderup, en søn af Per Larson af Gustafs Sogn, Malmøhus Len i Sverrig 32½ år’. Lars og Kirsten Marie overtog gården, og hendes forældre blev boende på Nygaard. Det er uvist hvorfor det var Kirsten Marie og Lars der overtog Nygaard, for hun havde en storebror Christian, en lillebror Christen og den ovennævnte lillebror Carl Christian. Normalt ville en af de tre sønner overtage gården. Christen boede senere med sin hustru på gården Nygaardshus/Nygaards Hedehus lidt øst for Nygård i Trøderup landsby.
Alt i alt må man sige at Lars oplevede en imponerende social opstigning: Fra et omflakkende liv i Skåne, blev han fremmedarbejder i Vendsyssel og efter knap 1½ år gift med en arving til en af de lokale gårde. Han må have haft gode evner som tjenestekarl og trods sprogvanskeligheder en evne til at gøre indtryk på de lokale – og på en kollegas søster.
Karen Marie kom altså ’lidt for tidligt’, og da Bernhardt blev opmærksom på det engang han læste i slægtsbogen Lars Dyrskjøts efterslægt i fem bind, fortalte han chokeret om det til Esther som svarede: ’Du kan da også bare lade være med at rode i de gamle ting!’. Siden fik Kirsten Marie og Lars to drenge, Peder Christian i 1863 og Jens Christian i 1867, så Bernhardts far blev født inden for de ægteskabelige rammer. Begge drengene fik ved dåben efternavnet Larsen, selvom skikken med at give børn et efternavn dannet ud fra faderens fornavn var på vej ud på det tidspunkt.
Karen Marie blev gift i 1890 med Carl Anton Pedersen på Øster Ringsholt. Hendes to brødre blev gift med to søstre: Jens Christian fik Kristine Marie Sørensen, og Peder Christian fik Tekla Amalie Sørensen. Sidstnævnte søskendepar fik sønnen Hartvig som har skrevet en del om sin familie – og heriblandt om Lars Persson. For Lars døde som kun fyrreårig, angiveligt som følge af en lungebetændelse som han fik ved at køre bygningsmaterialer til en ny lade. Hartvigs far kunne mindes at der kom en farbror til begravelsen fra det fjerne Sverige, og det er bemærkelsesværdigt at man kunne få sendt bud til familien i Sverige om Lars’ død, og at farbroderen kunne nå frem til begravelsen. Her mødte han for første gang sin brors familie. Hartvig skriver om ham at han var skolemester, og at familien var fra en gård ved navn Skårupgård i Anval. Det er ikke navne som passer med de data vi har om Lars, men det kan have været den oprindelige slægtsgård. Nabosognet til Börringe hedder Skurup som med skånsk udtale nok har lydt som Skårup, og nord for Skurup by findes der en lille samling huse ved navn Annavälla. Ved at søge på nettet skal det nok kunne lade sig gøre at finde efterkommere på stedet fra en eller flere af Lars’ søskende.
Lars’ bedsteforældre kender vi, men af hans oldeforældre kender vi kun Anders Olsson og Karna Jönsdotter, og det er den gren som vi kan følge flere generationer tilbage i tiden. Der mangler altså kendskab til de tre andre oldforældrepar, men mulighederne for at søge på nettet forbedres løbende.
Lars’ hustru, Kirsten Marie Christensdatter, blev født på gården Kagløs på Egets mark i 1827, men familien flyttede i begyndelsen af 1830’erne til Nygaard. Ved Kirsten Maries begravelse i 1910 skriver præsten i kirkebogen under bemærkninger om Kagløs: ’Nu nedrevet for mange år siden’. I 1860 var stedet endnu beboet af en familie Huss fra Holsten med tre børn.
Nygård var en af de gårde som blev udstykket fra Eget i begyndelsen af 1800-tallet hvor landbruget var i krise, og nogle herregårde blev solgt til ’godsslagtere’ som systematisk solgte jorden fra.
Om Kirsten Maries forfædre er det mest interessante for os at hendes oldemor var født på Hvidet i Lendum sogn som hendes forældre ejede. Hvor længe denne familie og dens efterkommere ejede Hvidet er uvist, men Esther Margrethe Michelsen netop fra Hvidet blev i 1947 gift med Bernhardt.
2. Kristine Marie Sørensens aner
Kristine Maries far hed Christen Sørensen. Han var født i Flade sogn i 1853 som søn af smeden Søren Jespersen. Christen var forpagter af Bøgsted Mølle i Astrup sogn da han blev gift med Kirsten Marie Jensen fra Lille Mosen i Trøderup. De boede først i Lille Mosen, men flyttede så til en nyopført gård på Egets Hede som blev kaldt Mariesminde efter hustruen.
Søren Jespersen var smed på Apholmen som måske er Apholmgård, en fæstergård under Knivholt, lige nord for Frederikshavn. Sørens svigermor, Johanne Barbara Johansdatter (efternavn ifølge fætter Hartvigs optegnelser), havde et usædvanligt navn i sammenligning med resten af formødrene. Det er også et navn som nemt lader sig Google, og der kommer følgende interessante data frem: Johanne blev født i 1787 som datter af Cathrine Giertrud Christensdatter og Nicolaus/Nicolai Schæfer/Schaeffer der i kirkebogen for Fladstrand er angivet som musketer. Navnet og bestillingen tyder på at der er tale om en hvervet soldat fra en af de mange dele af det tyske kejserrige. På den tid bestod en stor del af den danske hær af hvervede soldater, og mange af dem slog sig ned i landet og fik familier. De boede nemlig ikke bare på kaserner, men mange boede privat, og mange af dem havde en håndværksuddannelse som de kunne supplere soldaterlønnen med. (En meget aktuel roman Kaptajnen og Ann Barbara af Ida Jessen fortæller om sådan en hvervet soldat, hans indsats i hedeopdyrkningen, og hans senere officersembede i netop Fladstrand). Fladstrand var en vigtig dansk flådebase og forløberen for flådestation Frederikshavn og for byen Frederikshavn som blev udskilt af Flade sogn i 1818 og gjort til købstad.
Johanne Barbara havde fire søskende og hun optræder i flere stamtræer på Internet, undertiden med det mere logiske efternavn Nicolaisen i stedet for Johansdatter. Ved dåben er kun hendes fornavn noteret.
Kirkebogen for Fladstrand er i ringe forfatning så det kræver at man har den i hånden hvis man vil forske videre i Giertruds slægt. Soldaten kan man muligvis finde mere om i Rigsarkivet, for forsvaret har jo altid holdt styr på hverving af soldater og på deres forhold under deres tjenestetid. Man kan muligvis også finde henvisning til hans fødested og så fortsætte undersøgelserne i Holsten eller Tyskland.
Tilbage til Kirsten Marie Jensen: Fætter Hartvig har også skrevet nogle erindringer om denne gren af familien. Han skriver bl.a. om Christen Sørensen og om hans omvendelse til Gud og hans inderlige tro som givetvis er gået videre til efterkommerne. Han skriver dog ikke om følgende som man kan aflæse af kirkebogen for Skærum sogn:
Kirsten Maries mor, Christiane Mogensdatter, blev født 1814 på Ny Houbæk i Skærum sogn, og medens hun boede hos forældrene i Lille Mosen – kaldet Sludstruphus – fødte hun i 1837 Else Christine som i kirkebogen for Skærum får efternavnet Jensdatter. Christiane omtales som Ugift, og som barnefader udlægges gårdmand Hans Hansen fra Skoven i Gjerum sogn. Af Spanghusfamiliens historie fremgår det at Hans Hansen var gift med Christianes søster Anna Marie Kirstine.
Christiane får i 1849 en søn, Mogens Christian Jensen, og i kirkebogen for Gærum står at han er uægte. Som barnefader udlægges Jens Pedersen som tjener i Ottestrup (Volstrup sogn). Sønnen nævnes i Folketællingen for 1955 hvor han bor med sin mor i Mygdal i et hus. Christianes erhverv er skræderpige, så hun syr nok for de lokale. Hun er angivet som gift, men der er ikke registreret en mand i folketællingen. Men det er korrekt at hun er gift, for i december 1854 blev Christiane gift med ungkarl Jens Christian Christensen i Gærum kirke. De er måske først flyttet sammen efter brylluppet. Ved giftermålet er Jens 26 år og tjener på Sludstrup, medens Christiane er blevet 40 år.
Parret overtager Lille Mosen, og her får de Kirsten Marie i 1855. Ud for dåben er også angivet den dato hvor Christiane blev introduceret i kirken igen. Introduktionen var en særlig ceremoni for gifte kvinder ved deres første kirkegang efter en fødsel. Ifølge ovenstående hjemmeside får de endnu et barn, Hanne Marie Jensen, omkring 1863, og hun er nævnt som syvårigt barn i familien ved Folketælling 1870. Jeg har ikke kunnet finde mere om hendes skæbne.
Christiane var af en spændende familie idet faderen Mogens Madsen nedstammede fra Dyrskjøt- og Kjærulf-familierne hvorom der er skrevet mange afhandlinger, og som det vil føre for vidt at referere her. Førnævnte Peder Dyrskjøts efterslægt kan bruges som indgang, og man bliver ført vidt omkring, for den berømte Lars Pedersen Dyrskjøt giftede sig med Maren Pedersdatter som havde adelige og kongelige aner over hele Nordeuropa. (Der er også forfattet en letlæst roman om Lars Pedersen Dyrskjøt, Strenge tider, af Peder Jensen Kjærgaard).
I nævnte slægtsbog står at Dyrskjøt-familien og dens våbenskjold med krydsede bøsser og agern kommer fra Ditmarsken, men ihærdige studier af våbenskjolde fra Ditmarsken giver ingen resultater. Dyrskjøt-navnet kan heller ikke henføres til Ditmarsken ved hjælp af Internet, men navnet kan have været skrevet helt anderledes end i Vendsyssel, og Dyrskjøt kan måske være en fordanskning af et oprindeligt navn.
3. Jens Christian og Kristine Marie
Vi har ikke meget materiale fra Nygaard: To sider af Jens Christians skudsmålsbog og en kopi af et skøde ved Jens Christians overtagelse af Nygaard i 1894. Efter Lars Perssons tidlige død blev enken Kirsten Marie samme år gift med Jens Michael Larsen fra Løkken, og det er ham der overdrager Nygaard til sin stedsøn. Det var praktisk at den nye ægtemand hedder Larsen når nu hans to stedsønner har samme efternavn. Det nye par får ikke flere børn, men Jens Christian har fortalt Bernhardt at børnene var glade for deres stedfar.
Jens Christian dør i 1941, og Kristine Marie driver Nygaard videre med hjælp fra sine syv børn. Det ældste barn, sønnen Lars Peter, overtager senere gården, men om Kristine Marie og hendes børn kan man læse i Fortællinger fra Nygaard skrevet af Bernhardts datter – og min hustru – Inger som har gennemgået og sammenfattet en brevveksling mellem Kristine Marie og flere af hendes børn, først og fremmest Bernhardt. Lars Peter solgte i 1968 gården til en af nabogårdene, og hermed er forbindelsen mellem familien og dens oprindelsessted blevet mindre håndgribelig.
4. Jens Christian og Kristine Maries efterslægt
På Efterslægtstavle for Jens Christian og Kristine Marie og nedenfor kan man til højre for hovedpersonerne se deres syv børn
Bernhard Larsens børn er nærmere beskrevet under Hvidet.
I Peder Dyrskjøts efterslægt er vist de vigtigste data for børnene og deres børn (og børne- og oldebørn frem til ca. 1975 hvor redaktionen slutter).
Til slut et billede af deres gravsten på Skærum kirkegård (Jens Christian er sikkert kun blevet kaldt Christian eller Christian Nygaard).
Bernhardt Larsens aner
Jens Christian og Kristine Maries efterslægt
