Historiestudium
Fra 2009 til 2014 fulgte jeg fag på historiestudiet på Århus Universitet. Undervejs skrev jeg en række opgaver som jeg har oplistet nedenfor. De fik alle en hæderlig bedømmelse, så jeg tænker at de måske også kan have interesse for andre:
I et tværgående fag om herregården, hvor vi bl.a. fik mulighed for at lave opmålinger på Gl. Estrup, valgte jeg at skrive om adelsmændene og deres krigeriske fremtoning. Her fik jeg anledning til at bruge lidt statistik som input:
Adelsmænds selvforståelse etc.
I et fag om konservatisme i mellemkrigstiden lærte vi om unge konservative som blev grebet af de autoritære strømninger syd for grænsen, og jeg ville undersøge om nazificeringen af det tyske mindretal i Sønderjylland udgjorde en parallel. Jeg var på arkivstudier i Aabenraa, og jeg fik det overraskende resultat at de nazistiske strømninger byggede på en liberal landbrugskultur, helt som i det danske Venstre. Sidstnævnte kan ikke kaldes nazistisk, men partiet var ikke at finde blandt besættelsesmagtens modstandere under Anden Verdenskrig.
I et fag om revolutionerne i 1800-tallet valgte jeg at skrive om et navn som jeg var stødt på under ferier i Norge, Marcus Thrane. Han var en marxistisk agitator som Pio i Danmark, men i modsætning til Pio og Marx havde han øje for landbefolkningens vilkår, og han blev leder af en bevægelse med mange medlemmer og støtter.
Jeg ønskede at min afsluttende bacheloropgave skulle tage udgangspunkt i min familiehistorie, selvom min vejleder, Bertel Nygaard, advarede om at det kunne gå helt galt at bruge familiehistorien – men også godt. Det lykkedes med min opgave at overbevise ham om at den Slesvig-Holstenske opstand i 1848 virkelig var en revolution, fordi det havde selveste Engels betegnet den som. Med opgaven fik jeg efter egen mening sat et passende minde om familiens involvering i treårskrigen.
Selvstudier
Sideløbende med mit arbejde med slægts- og familiehistorien har jeg interesseret mig for Sønderjyllands historie. Jeg er fra en blandet dansk-tysk-slesvigsk familie, og jeg synes ofte at jeg kan få øje på emner og resultater som virker meget præget af dansk snæversyn og fordomme. Det har jeg prøvet at korrigere ved at skrive nogle små afhandlinger hvoraf de førstnævnte tre er blevet udgivet. De andre vil nok ikke blive optaget i et dansk tidsskrift.
Først skrev jeg til tidsskriftet Skalk om familiens syskrin som har haft en dramatisk historie. Min historie blev bragt, men teksten blev kraftigt tilpasset danske holdninger, for der måtte ikke stå at danskerne havde oplevet en katastrofe i bugten ved Eckernförde i 1849. Først mit udkast og så den endelige udgave i Skalk 2009:2
Foranlediget af 100-årsdagen for den såkaldte genforening af Sønderjylland med Danmark skrev jeg et par notater om nogle emner som sjældent bliver behandlet i Danmark: Sønderjydernes frivillige deltagelse i Første Verdenskrig og andelen af dansksindede i Sønderjylland i 1920 (bortset fra afstemningsresultatet.
Jeg har haft kontakt med museet i Aabenraa som har beskæftiget sig indgående med den sønderjyske skibsfarts historie. Anledningen var et brev fra Amoy i Kina som jeg havde liggende og ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til. Det var fra min oldemors søster, Dorothea, som sejlede på Kinakysten med sin mand i 1860’erne. Jeg sendte en kopi og renskrift til museet da de efterlyste søfartshistorier, og jeg fik lov at skrive et afsnit i bogen Sønderjyder fortæller søfartshistorier i 2012.
Senere skrev jeg mere fyldigt om brevet i årsskriftet for Aabenraa Byhistoriske Forening Historier fra bybakken 2016. Udkastet nedenfor blev rettet lidt til inden tryk, for redaktøren mente at det var for usikkert at omregne datidens valuta til nutidskroner.
Via museet fik jeg kontakt til Ingo Mennerich i Hannover som var i besiddelse af Dorotheas dagbøger fra turen til Kina, og vi har siden holdt mailkontakt og besøgt hinanden flere gange.
I samme udgave af Historier fra bybakken havde jeg en anden artikel som jeg skrev som en reaktion på at rederfamilien Bruhn fra Aabenraa altid blev fremstillet som gode, danske mænd. Den opfattelse kunne jeg punktere med en beretning som jeg fandt i et af de gamle hæfter fra Slukefter. Mit udkast til artiklen er her: En sejltur til Barsø. Artiklen blev bragt med nogle få sproglige ændringer og forskønnet med nogle gode illustrationer.
Desværre fik jeg overhovedet ingen reaktioner fra eventuelle læsere, men redaktøren, Mikkel Leth-Jespersen, kan åbenbart huske dem, for artiklen om sejlturen bliver citeret i tobindsværket Sønderjysk Skibsfarts Historie fra 2021 hvor Mikkel er en vigtig bidragsyder.
Min væsentligste indsats på selvstudieområdet mener jeg selv er mit arbejde med soldaterviser fra Napoleonskrigens tid. I materialerne som min mor fik fra Slukefter var et håndskrevet hæfte som var en kombineret dagbog og visebog for min tip-tipoldefar som var landsoldat i Danmark under Napoleonskrigen. Da min mor levede, tydede hun lidt af den gotiske skrift for mig, og langt senere da jeg fik bedre tid begyndte jeg at oversætte hele hæftet. Via en artikel i Skalk opdagede jeg at man forskede i emnet på Dansk Folkemindesamling – ganske vist med baggrund i visebøger fra Første Slesvigske Krig. Jeg fik god kontakt med en forsker og overgav visebogen til Rigsarkivet så jeg ikke mere skulle tænke på at opbevare den korrekt, og den kan nu findes og bestilles via søgesystemet Rex. Jeg fandt nu via folkemindesamlingen og på eget initiativ frem til andre visebøger.
Mit arbejde blev bl.a. støttet af en tidligere professor, Otto Holzapfel, fra Freiburg i.B. som har arbejdet med danske og tyske viser det meste af sit liv. Et synligt resultat er den hjemmeside jensras.wordpress.dk hvor jeg præsenterer alle visebøgerne og en indledende analyse af dem. Endvidere fik jeg optaget en lang artikel i Skalk 2019:5 af størrelse som en af deres traditionelle kronikker. Artiklen gav mig et honorar på 4.000 kr. men ingen henvendelser ud over et par kommentarer fra gode venner som havde fået den tilsendt. Så arbejdet ligger stille med undtagelse af lejlighedsvise særundersøgelser og henvendelser til mulige interessenter.
Efter min pensionering fik jeg nye venner, og blandt dem er Peder Kragelund hvis hustru Inger har gået til gymnastik med i mange år. Peders mor og mormor er født i Vedsted sogn i en meget dansk familie, og to af moderens onkler deltog i Første Verdenskrig på tysk side. I mit arkiv fandt jeg postkort fra dem til min morfar der handler om deres utålmodighed med at få papirer på tysk! statsborgerskab. Dette førte til mange spændende undersøgelser med Peder og resulterede i en artikel i Sønderjysk Månedsskrift 2024/1: Den lange March (her i min originale udgave som udkom med enkelte rettelser, bl.a. forsvandt den smukke askari).
/