Åndsliv

Overskriften er lidt ironisk, men den dækker over emner som ikke er omfattet af begreberne Historie og Matematik, som fx sprog, religion og kunst.

Religion

Jeg har altid interesseret mig for religiøse emner, og det tror jeg alle gør på den ene eller anden måde. Hvis man spørger mig om jeg tror på Gud, vil jeg sige ‘ja’ for det mener jeg alle gør. Hvilken slags Gud afhænger så af alder, kultur, sind mv. og jeg er slet ikke sikker på at medlemmerne af den danske folkekirke har den samme opfattelse af hvad Gud er.

Her er et lille skrift som sammenfatter mine tanker: Religiøse tanker

Et begreb som er lige så uudgrundeligt som gudsbegrebet er tidsbegrebet, og jeg har læst alle de bøger om tid som jeg har kunnet få fat i – og nogenlunde forstå. Jeg har forsøgt at lave en grafisk fremstilling af tiden, og da Amanda og Daniel ønskede sig noget hjemmelavet til deres bryllup, var det min personlige gave til dem:

Med en ledsagende hilsen og forklaring.

Kunst

Jeg er interesseret i kunst, og jeg har med glæde fulgt mine børns og børnebørns aktiviteter inden for kunst. Freja er den som har gjort den største indsats i skole og i fritiden, og hun har brugt meget af sin fritid på at tegne – og har vist et stort talent.

Selv er jeg mest tilbøjelig til at prøve at regne mig frem til ‘det smukke’. Et eksempel på dette er et mønster som fremkommer ved at summere tal iterativt og kun se på det sidste ciffer:

(som jeg har doneret til Søren Kræsten som 50-års gave) og her er noget om metoden.

Siden 1980’erne har jeg prøvet at finde frem til en tre-dimensional udgave af Yin&Yang-symbolet. Og selvfølgelig skulle det være ud fra en beregning og ikke ud fra en tilfældig lerudgave. Det har jeg brugt mange regnetimer på og har været ude i mange sjove beregninger som jeg har hygget mig med. Jeg har også rendt mange kunstnere og håndværkere på døren for at finde én som kan realisere figuren i praksis.

En tre-dimensional Yin&Yang må tage udgangspunkt i en kugle med to mindre kugler med den halve radius. I det følgende ligger kuglerne side om side i midten af den store kugle. Mit udgangspunkt er at et horisontalsnit i kuglen ved ækvator (z=0) skal vise en klassisk Yin&Yang. Når vi så skærer kuglen længere oppe i værdien z, vil der stadig være to cirkler, men nu er de ikke lige store, for den sorte del skal gradvis blive mindre for at give den ønskede spidse ‘hale’. Denne gradvise formindskelse defineres ud fra at frontalsnittet også skal vise en Yin&Yang-figur. Her er den vist et stykke op ad z-aksen (z=56).

Det sagittale snit i kuglen (x=0) kan ikke defineres frit, men er givet ved at der er Yin&Yang i frontal- og horisontalsnittet. Det viser sig ved nærmere beregning at sagittalsnittet i halvkuglerne følger en fjerdegradsligning som ligner en cirkelbue noget og dermed også en en del af en Yin&Yang.

Her er en 3D-udprintning af en af de to halvkugler:

Isak Foged har omformet en stor mængde punkter på overfladen til data som kunne bruges i et tegneprogram, og han har skabt nogle smukke plancher som viser principperne bag og udformningen af en tre-dimensionel Yin&Yang. Jeg har er et ringbind med en masse beregninger.

Litteratur

Jeg er en aktiv læser, og jeg har for det meste én eller flere bøger i gang. Hvis jeg skal anbefale noget, så må det være Mobergs indvandrersaga som jeg har læst flere gange. Og for at blive i det svenske, bør man også unde sig at læse Selma Lagerlöf som kan beskrive alle former for kærlighed og menneskelige relationer.

Poesi har jeg svært ved, specielt hvad angår moderne poesi hvor man kan tolke og tolke uden at blive sikker på meningen – hverken forfatterens eller min egen. Derimod kan jeg glæde mig over en klassiker som Schillers Die Glocke som jeg med glæde har oversat til en form for poetisk dansk.

Men så er der også Benny Andersen som jeg har prøvet at læse fra en ende af. Der er mange perler imellem, og ved læsningen har jeg været motiveret af en aften i Holme kirke med Johannes Møllehave og forfatteren selv.

Brok over skrankepaver

Jeg mener selv at jeg var i en god lære som ansat i Århus kommune. Vi lærte at skrive klart og tydeligt, og alt hvad vi som sagsbehandlere skrev blev først læst igennem af afdelingsingeniøren inden renskrift og videre gang til overingeniør og stadsingeniør. Der skulle være svar på alt hvad en borger havde spurgt om, og det skulle være korrekt. Ellers om igen!

Derfor generer det mig også når jeg får en dårlig og uprofessionel behandling af det offentlige. Jeg har ved flere lejligheder forsøg at forfølge sagen, men jeg må konstatere at man i det offentlige er fokuseret på ikke for alt i verden at indrømme fejl eller at blive overbevist om noget som helst. Her er nogle emner hvor jeg har ført ‘pennefejder’:

• Dårlig behandling af klagere hos DSB
• Voldelige skolebørn
• Registrering af efterkommere
• Lokalplans forudsætning om sikret overgang ved Nygaardsvej (jeg fik Miljøankenævnet til at udtale at jeg ‘sådan set’ havde ret i min klage, men at man alligevel ikke ville skride ind over for kommunen – uden grund).
• Dagpenge og sidefagsstudium

I de fleste tilfælde måtte jeg give hovedrystende op. Kun i sagen om DSB skrev man sikkerhedsvejledningen om da jeg påpegede at dens tyske tekst ikke kunne tages alvorligt af en tysktalende. ‘Broer’ i den danske udgave blev fx til ‘Brügge’ i den tyske. Dog først efter at jeg havde hængt DSB ud på Ingeniørens Bagside.

Om registrering af efterkommere i CPR-systemet stod systemet sammen om at jeg ikke måtte se hvad der var registreret om mig selv. Jeg måtte endda have Ombudsmanden til at tvinge et svar ud af en instans der siden undskyldte sig med gentagne fejljournaliseringer. Da jeg senere påpegede at jeg var utryg ved deres registreringer bl.a. fordi de kaldte mig ‘Jens Andersen’ i et brev, skrev de minsandten at:

“Derved er det ikke af så stor vigtighed, at lige netop den enkelte oplysning er fuldstændig korrekt, da sådanne oplysninger er fuldt ud brugbare til udarbejdelse af retvisende aggregerede statistiske eller videnskabelige opgørelser”

Og så har man i sit arbejdsliv brugt timer og år på at sikre at data til brug for offentlig administration var korrekte! Jeg forstår nok at nogle politikere og skatteborgere mener at der er muligheder for milliardbesparelser i den offentlige administration.

Dagbog

Jeg har i årene 1973 – 1999 skrevet dagbog. Det er en meget faktuel dagbog med to linjer per dag med dagens hændelser, fx rejser, ture, film, bøger, besøg o.l. Formålet med at skrive dagbog var blot at minde mig selv om at dagene var forskellige, og at tiden ikke bare forsvandt i en grødet glemsel. I 1999 var jeg på et kursus som meget handlede om hvad man ville bruge sin tid på, og her blev dagbogen offer på min satsning på slægt og historie.

Jeg har meget sjældent kikket i de gamle dagbøger, og jeg har været på nippet til at smide dem ud. Men jeg har selv været glad for at de gamle har gemt alt muligt, så jeg vil overlade til mine efterkommere at afgøre, om dagbøgerne bør bevares. Dagbøgerne ligger i en plastikpose over indgangen til loftsrummet.